Find en fast ugentlig aften til jeres rollespilsgruppe

Kampagner slutter næsten aldrig med en TPK. De slutter efter tre aflyste uger i træk: gruppechatten går i stå, spillederen holder op med at forberede sig, og den næste besked nogen sender, spørger, om folk stadig har lyst til at spille.

Session nul får styr på tonen, trygheden ved bordet og husreglen om kritiske slag. Den får ikke styr på kalenderen, for kalenderen er ikke en beslutning, man tager én gang. Og den svære del er ikke at finde én fri aften: fem personer kan altid finde én fri aften. Det er at finde den samme aften, igen og igen, i en gruppe hvor ét enkelt afbud aflyser hele aftenen.

Det ændrer det spørgsmål, du bør stille. Ikke »hvornår er du ledig?«, som giver fem forskellige svar og intet overlap, men »hvilke af disse aftener kan du holde fast i?«, over en blok uger, med alle svar landende ét sted.

Afgør det, før du sender noget ud, for det ændrer, hvad resultattabellen betyder. Kræver en session alle fem spillere, leder du efter en række, hvor alle har sagt ja. Er du selv plus tre nok til en session, leder du efter en række med tre ja, og du kan holde op med at vente på det femte svar.

Hvad du end vælger, så skriv det i afstemningens titel: »D&D, torsdag aften, vi spiller når vi er fire« besvarer spørgsmålet, før nogen stemmer.

En session på en hverdag begynder ikke »på torsdag«. Den begynder 19:30, og den slutter, når den første person skal på arbejde om morgenen. En afstemning lavet af hele dage skjuler begge ender af det, og du finder ud af på selve aftenen, at én spiller først kan møde op efter ni.

Så brug typen »Tidsrum«, der spørger om præcise klokkeslæt i stedet for dage: torsdag 19:30-23:00, tirsdag 20:00-23:30. To tidsrum på samme dag er helt i orden, når gruppen er delt mellem en tidlig og en sen start; tabellen læses ens begge veje.

Et sluttidspunkt er ikke pedanteri. Det er det, der fortæller spillederen, hvor meget materiale der skal forberedes, og om aftenens dungeon er tænkt til at slutte ved bossen eller ved hoveddøren.

1. 1

   Foreslå fire til seks aftener, ikke én

   En enkelt dato fortæller dig, om denne torsdag passer. En blok på fire til seks fortæller dig, om torsdage overhovedet passer, og det er det, du reelt har brug for at vide.

2. 2

   Hold dig inden for to måneder

   Næsten ingen kender deres kalender længere ude end det. Et ja givet tolv uger i forvejen er et gæt, og det er det, der bliver aflyst.

3. 3

   Sig, hvornår du læser svarene

   »Jeg vælger aftenerne søndag aften.« Der findes ingen slutdato i Pollendar, så fristen er den, du melder ud; uden den svarer de sidste to spillere slet ikke.

4. 4

   Stem igen, når blokken er brugt op

   Én afstemning pr. blok slår én afstemning med tredive aftener i sig: samme logik som ved et tilbagevendende møde, hvor den lange liste er netop det, der får folk til ikke at svare.

Du kan også lægge datoer til en afstemning, der allerede findes, frem for at oprette en ny. Linket bliver gyldigt, afstemningen åbner igen på de nye rækker, og ingen skal grave den gamle besked frem fra kanalen. Det er den billige måde at forlænge en blok med fjorten dage, når de første fire aftener ikke gav noget brugbart.

Hver spiller svarer en af tre ting: Jeg er ledig, Jeg er måske ledig, Jeg er ikke ledig. Den midterste er det mest nyttige svar på listen og det mest misbrugte, for tabellen kan ikke se forskel på disse tre:

• »Formentlig ja, jeg kan bare ikke love det.« Det ærlige måske. Det betyder: forbered aftenen, og jeg er der, medmindre noget går i vasken.
• »Jeg kunne godt, men jeg vil helst ikke.« Et høfligt nej. Det koster gruppen to dages venten og derefter et afbud på dagen.
• »Jeg har ikke set i min kalender.« Slet ikke et svar. Bed personen om at se efter, og så bliver det gule til noget, du kan tælle.

Bliv enige højt, én gang, om hvilken af dem jeres gruppe mener. Det er den billigste forbedring, du kan lave på en spilleaften, der bliver ved med at falde sammen.

Aftenerne står i kalenderens rækkefølge, aldrig sorteret efter point, så du bevarer overblikket. Det er markeringen, der peger. Grøn markerer en aften, hver enkelt deltager har sagt ja til. Gul markerer den næstbedste efter den eller den førende, når ingen nåede enstemmighed, hvilket for fem personer på hverdagsaftener er de fleste uger. Rækkerne rangeres efter flest ja og dernæst færrest nej, og en aften, ingen har sagt ja til, bliver slet ikke markeret.

Den gule række er ikke en trøstepræmie. Med den regel, du satte før afstemningen (spillederen plus tre), er det den session, I faktisk spiller, og du kan melde den ud på stedet i stedet for at vente to dage mere på et femte svar, der måske aldrig kommer.

Når den først er meldt ud, ligger »Tilføj til din kalender« på den markerede række og tilbyder iCalendar-fil (.ics), Google Calendar eller Outlook Web. Bad du deltagerne om deres e-mail, da du oprettede afstemningen, kan kalenderbegivenheden invitere de spillere, der sagde ja, og en begivenhed i nogens egen kalender gør mere for fremmødet end en besked, der rullede forbi i går.

Hver gruppe har én. De vil gerne spille, de åbner linket, og de sætter ingen kryds, så hver række bliver ét svar for kort, og fem personer venter på én. Tre ting virker, i den rækkefølge.

• Spørg én gang, ved navn. En direkte besked slår en rykker smidt ind i en kanal med femten personer. Pollendar sender ingen automatisk rykker, og det er faktisk meget godt: det puf, der virker, er det med et navn på.
• Send invitationen fra afstemningen. Du kan sende linket til deltagerne via e-mail, maks. 20 adresser pr. udsendelse. Et link i en indbakke lever længere end et link i en chattråd, hvor det forsvinder på en eftermiddag.
• Beslut uden dem, og sig det. »Torsdag den tolvte, fire af os er på, du er velkommen.« Kan de ikke, er det også information, og den kommer før aftenen, ikke under den.

Er nogen reelt stoppet i kampagnen, så fjern dem fra tabellen frem for at læse rundt om dem. En kolonne med tomme cirkler får hver enkelt række til at se værre ud, end den er, og den vil tale dig fra aftener, der var fine.